CBS

CBS: Vi vil være først i klassen mht. sikkerhed

Copenhagen Business School (CBS) er blandt de 50 eneste uddannelsesinstitutioner i verden med certificeringen EQUIS. Ét af parametrene er sikkerhed og sikkerhedsfølelse.

Med et mere komplekst trusselsbillede er der behov for mere end en simpel brandalarm, hvor alle kan trænes til at samles i gården ved en bestemt lyd. Med terrortrusler oven i stakken kombineret med flere lokationer er der behov for en mere nuanceret alarmering, der samtidig skal holdes så robust og enkel som mulig.

Hos CBS kan de med RMG C3 Campus Alert hurtigt kommunikere ud til alle studerende og ansatte. De studerende kan nu samtykke ved indmeldelse, at de vil modtage beskeder, og de kan selv tilmelde sig servicen automatisk. Målet er at leve op til politiets mål for kritisk masse på 60% af de tilstedeværende personer, hvor CBS er gået fra at have 3.500 tilmeldte til 9.000 ud af 22.000.

Heldigvis er det sjældent, at CBS har brug for at alarmere, men CBS véd, at det er vigtigt at indøve beredskabsreaktioner, så de tester månedligt både deres krisestyrings- og alarmeringssystem og får processerne ind på rygraden.

”Vi er i international konkurrence, og sikkerhed for studerende er en vigtig parameter for fx amerikanere," forstæller Lars Bergø, afdelingsleder for Betjente, information og sikkerhed (BIS) hos CBS.

(videoafspilning kræver accept af cookies - Cookies Ja / Nej)