Aktive beredskabsplaner & plan for fortsat drift

RMG C3

Dynamiske og aktive beredskabsplaner

Når krisen opstår, så er det ikke nok at have en støvet manual, der beskriver, hvordan man forventes at agere de næste timer og dage.

Kriser og hændelser kan indbefatte større og mindre scenarier. Det kan være en mediestorm, der skal håndteres, produktionsstop, brand, personskade, nedbrud af dataløsning og meget andet.

 

Beredskabsplan: Mere end en evakueringsplan

Der er mere i en beredskabsplan end en oversigt over flugtveje og evakueringsplan. En beredskabsplan dækker mere bredt. En beredskabsplan forhindrer ikke uheld eller katastrofer, men sikrer, at organisationen som helhed - dvs. både ledelse og medarbejdere - er forberedt på at håndtere en krisesituation. Både som virksomhed, forsyningsvirksomhed, kommune m.m. I offentligt og privat regi.

 

Plan for fortsat drift

En veludformet beredskabsplan kan også inkludere en plan for fortsat drift: At man kan køre forretningen eller organisationen fornuftigt videre trods alvorlige indre eller ydre påvirkninger. At man håndterer verserende udfordringer samtidig med, at man stadig bibeholder en fornuftig drift af organisationens andre opgaver.

Plan for fortsat drift og beredskabsplaner er en del af kompetent risikostyring.

Hurtig adgang til vital beslutningsstøtte

Med vores løsning får ledelse og andre nøglepersoner hurtigt og effektivt adgang til den opdaterede, vitale information, som er nødvendig for at løse situationen. Samtidigt får relevante funktioner adgang til at udføre påkrævede tiltag, så organisationen så hurtigt som muligt kan vende tilbage til normal operation og drift.

Overblik med relevant information

I får med vores MANAGEMENT DASHBOARD et overskueligt overblik med nem tilgang til al relevant information, hvor I samtidig kan følge op på hændelsen eller krisen.

 

Jeres behov, jeres planer

Vi opsætter i samarbejde dén eller de beredskabsplaner og plan for fortsat drift, som giver mening i jeres tilfælde. Vi bistår med behovsafdækning og risikoanalyse.

 

Øvelse gør mester

For i sandhed at øge jeres interne beredskab og samarbejder med eksterne parter, tilråder vi kraftigt at indøve relevante scenarier og håndtering af hændelser. Se fx vores case om Carlsberg, der både nationalt og internationalt var beredt på Corona-krisen, fordi de netop har fået krisehåndtering ind på rygraden gennem løbende håndteringer og øvelser.

En øvelse i stor skala kan være bedst, men mindre kan ofte også gøre det. Gør som minimum et mentalt arbejde med regelmæssigt at gennemgå planens elementer. Med fokus på at udpege huller, men også at holde planen operationel og forståelig. Uddan personale så vidt muligt og genopfrisk løbende de vigtigste elementer. Hav de væsentligste pointer overskueligt beskrevet og nemt tilgængelige.

Planer bliver bedre af at møde virkeligheden, og de bliver nemmere at følge, hvis man rent faktisk har trænet dem. Inden krisen kradser, eller ulykken rammer.

Kan bestå af
MANAGEMENT DASHBOARD

Gør det muligt på samme tid at overvåge og arbejde på flere niveauer af information vedrørende en given situation. 

  • Fuldt overblik over hændelsen på ét skærmbillede.
  • Mulighed for flere niveauer af dashboard på samme skærm.
  • Med RMG C3 Management Dashboard får I et større overblik over hændelserne og dermed hjælp til at sikre driften.
  • Giver ledelsen det fulde overblik, så de har det rigtige beslutningsgrundlag.