Risici banker konstant på døren. Ikke blot som trussel overfor konkrete projekter og delområder, men kan også betyde, at en virksomhed må dreje nøglen om, eller en bestyrelse må gå af. Derfor er det ikke overraskende, at risikostyring er blevet et vigtigt fokuspunkt for virksomheder og organisationer i alle størrelser, private som offentlige.
Vi har samlet seks af de vigtigste elementer ved risikostyring. Vidste du fx, at en risiko kan have et positivt udfald? Og at jeres risikostyring skal tænkes ind i hele organisationen – og at større organisationer bør have et større fokus på risici?
Risici behøver dog ikke at være en trussel. Indenfor risikostyring kan en risiko teknisk set potentielt have en positiv indvirken. En risiko er dermed ikke noget, man partout skal undgå. Derimod kan det strategisk set være et helt legitimt valg at satse trods potentielt negative konsekvenser, hvis sandsynligheden for et positivt udfald er tilpas stor – og at den forventede gevinst er tilstrækkeligt tillokkende. Der er fx risici forbundne ved at bevæge sig ind på nye markeder, men det kan være en nødvendighed eller tilpas givtigt.
Risikostyring er et kritisk område, og det er afgørende, at ledelsen inddrages i dens udformning og gennemførelse. Både af overordnede, strategiske hensyn men også for at signalere overfor resten organisation, at risikostyring skal tages alvorligt.
Det er vigtigt, at alle i en organisation forstår, hvad risikostyring er, og hvorfor det er så vigtigt. De skal også forstå, at det er alles ansvar at være opmærksom på potentielle risici.
Teamet, der er ansvarlig for den konkrete risikostyring, bør have den nødvendige autoritet, så de kan håndhæve planer, når det kræves.
Den enkelte risiko kommer ikke kun udefra. Du skal sikre dig, at du også kan håndtere den interne risiko. Eksempler kunne være dårligt arbejdsmiljø, frafald af nøglepersoner, systemnedbrud, magtmisbrug og meget andet.
Når man skal vurdere en risiko og finde potentielle trusler, gælder det også om at lede efter data og casestudier fra eksterne kilder. Disse kan give dig en uvurderlig indsigt. Men sørg også for at indsamle data om det, som du véd allermest om – nemlig hændelser med direkte indvirkning på jer. Såsom omfanget af arbejdsskader, systemnedbrud og andet, som nemt kan samles i en log. Fx i vores RMG C3, hvor vi har moduler til bl.a. forsikringsanmeldelser, generel hændelsesregistrering med dertilhørende visualiseringsværktøjer.
Der er mange grunde til denne sammenhæng, ikke mindst fordi jo større din organisation er, jo mere et attraktivt mål er organisationen for udefrakommende. Plus, med en større virksomhed kan det være mere udfordrende at administrere hver afdeling i samme omfang.
Nogle risici er kritiske, såsom dem der kan ødelægge en organisation, og andre er relativt mindre. Det er vigtigt, at man undersøger og kategoriserer dem i overensstemmelse hermed, så man kan give hver enkelte risiko den påkrævede opmærksomhed.
Vi anbefaler, at man som organisation vænner sig til at registrere både mindre og større hændelser, så har procedurerne på plads til at håndtere de ”ægte” kriser. Og at man derved også får data til at kunne øge sin viden og dermed bedre sit beslutningsgrundlag.
Når I fastlægger målsætninger for fremtiden, skal risikostyring være nært forbundet med disse. Uden dette element kan det betyde, at man mister fokus når risici opstår, og dermed kan man ikke nå sit mål.
Enhver organisation med en succesfuld risikostyringsplan vil minimere relevante, kritiske risici og samtidig – med øjnene åbne - tage de rigtige risici.
Til registrering af krænkelser, voldshandlinger eller interne hændelser.
Gør det muligt - på samme tid - at overvåge og arbejde på flere niveauer af information i en given situation.
Hurtig, let og enkel måde at administrere forsikringsskader og/eller arbejdsskader.